Sammenligne »før« og »vant til«

I A2 #28 lærte du used to — »sådan var det før, men ikke nu«: I used to live in a village. Dér var der også en advarsel: der findes en lignende konstruktion, be used to, og den betyder noget helt andet. Nu gennemgår vi dem begge og desuden get used to og would om fortiden.

Tre konstruktioner med ordet used:

used to — repetition fra A2 #28. Taler kun om fortiden og kun om noget, der er holdt op: I used to smoke. — »Før røg jeg«. Spørgsmål og nægtelse dannes med did, og så forsvinder -d: Did you use to play football? I didn't use to like coffee. Med there bliver det til »før var der her«: There used to be a cinema here. Om nutiden findes used to ikke: om det, du plejer at gøre nu, siger man usually — I usually get up at seven.

be used to — »jeg er vant til det«. Det er en tilstand: du har allerede vænnet dig til det, og det er hverken svært eller underligt for dig. be bøjes efter person og tid, mens used to bliver stående, som det er:

Hvorfor der står -ing efter be used to. Her er to ikke infinitivmærket foran et verbum, men en præposition, som in i interested in (B1 #26) eller for i apologise for (B1 #16). Og efter en præposition står verbet i formen på -ing. På dansk står der »at« + navneform efter præpositionen (»vant til at køre«), men det tillader engelsk ikke. Testen: kan man sætte et substantiv i stedet for verbet — I'm used to the cold — så er to en præposition, og verbet efter den bliver I'm used to working.

get used to — »vænne sig til«. Det er en proces: det var uvant, det bliver vant. get bøjes i tid som ethvert andet verbum:

I've got used to it og I'm used to it betyder næsten det samme: det første siger, at du har gået vejen fra uvant til vant, det andet, hvordan det står til nu.

Sådan skelner du på et sekund. Se på ordet foran used:

• foran det står der ingenting (I used to) — det er fortid, og så følger grundformen;
• foran det står be (I'm used to, She was used to) — »vant«, og så følger -ing;
• foran det står get (I'm getting used to, You'll get used to) — »vænne sig til«, og så følger -ing.

Sammenlign:

would om gentagne handlinger i fortiden. Når man fortæller om fortiden, kan man i stedet for used to sige would + verbum — om handlinger, der gentog sig: Every summer we would go to my grandparents'. My grandfather would take us fishing. — »Hver sommer tog vi til mormor og morfar. Morfar tog os med ud at fiske«. Kortformen er 'd: We'd swim in the river every day. Som regel indleder man fortællingen med used to eller med et tidsudtryk (When I was a child…, Every summer…) og fortsætter derefter med would: sådan lyder et minde.

would har to begrænsninger:

• kun handlinger, ikke tilstande. Med verberne be, have, live, like, know går kun used to: I used to have a dog, men ikke ✗ I would have a dog. Det sidste betyder »(så) ville jeg have en hund« — anden type betingelsessætninger (B1 #8);
• sammenhængen skal handle om fortiden. Uden den læses I would go to the cinema som »(så) ville jeg gå i biografen«.

Danske stikord. »Før (men ikke nu)«, »plejede at« — used to eller would. »Er vant til«, »det føles normalt for mig« — be used to. »Har vænnet mig til« i betydningen »har endelig vænnet mig til« — have got used to. »Er ved at vænne mig til«, »skal nok vænne mig til«, »kan ikke vænne mig til« — get used to.

Flere eksempler:

Sådan siger man ikke. ✗ I got used to get up early → ✓ I got used to getting up early. Efter get used to, ligesom efter be used to, står der -ing.

Test dig selv. Indsæt formen: I used to ___ (drive) og I'm used to ___ (drive). Hvordan siger man »Du skal nok vænne dig til det«? Kan man sige When I was a child, I would have a cat?